Sags- og partsoverblik

Her kan du bl.a. læse mere om kravoverblik, tværgående bemærkninger, historik, kontaktoplysninger og filformater.
1) Kan SAPA vise relationer mellem sager fra sagsbærende løsninger?

Ja, SAPA kan vise relationer mellem sager, når metadata er påført sagen og Sags- og Dokumentindekset er opdateret med denne information.

2) Hvordan håndteres gyldigheden af tværgående bemærkninger?

De oplysninger, som har en karakter af at være nogle "særlige informationer" om en borger, registreres i et særligt bemærkningsfelt. De kan have en gyldighedsdato og kan slettes ved udløb.

Generelle oplysninger, som kommunen har behov for at registrere om borgeren på tværs af sagsområder, f.eks. oplysninger om tolkebistand, kan i SAPA registreres som såkaldte tværgående bemærkninger.

3) Viser SAPA data på tværs af fagsystemer og afdelinger, fx ydelser inden for pension, sygedagpenge og kontanthjælp?

Ja, SAPA-løsningen skal bruges til at få et samlet overblik over borgerens sager i kommunen. Der vises sager, journalnotater, dokumentoplysninger og ydelser fra de ESDH- og fagsystemer, der leverer data til indekserne, alt afhængig af rettigheder/autorisationer.

4) Er der taget højde for, at kommunen skal kunne se sager/ydelser fra UDK?

Kommunerne kan se ydelser fra UDK, herunder Pensionsydelser, Familieydelser og Boligstøtteydelser. Kommunerne kan desuden se et begrænset udsnit af sagsoplysninger om de sager, der vises ydelser fra. Visningen følger UDK-lovens § 8 stk. 1.

5) Kan man se, at der er en sag på en part, selvom man ikke har rettigheder til at se indholdet?

Ja og nej. Det afhænger helt og holdent af den lokale sikkerhedsopsætning. SAPA kan sættes op, så en sagsbehandler kan se, at der ligger en sag, selvom vedkommende ikke har rettighed til at se indholdet af denne. Og SAPA kan sættes op, så en sagsbehandler ikke kan se sagen, selv om den findes.

6) Hvordan håndteres historiske oplysninger om fx flytning og ydelser?

SAPA kan vise adressehistorik og ydelseshistorik (3-6 mdr.) for en borger.

7) Er der talegenkendelse i SAPA?

Nej, SAPA indeholder ikke talegenkendelse.

8) Kan man oprette dokumenter i SAPA?

Nej, man kan ikke oprette dokumenter i SAPA. Det gør man i ESDH- eller fagsystemerne.

I SAPA kan man dog oprette journalnotater og sende dem videre til ESDH-eller fagsystemer, som er sat op til at modtage disse informationer.
 

9) Kan man se det konkrete indhold af et dokument i SAPA?

En bruger vil kunne se metadata på dokumenter. Hvis brugeren vil se selve indholdet af dokumentet, skal der foretages et hop til det pågældende ESDH- eller fagsystem. Det forudsætter naturligvis, at brugeren har de fornødne rettigheder til det konkrete system.

NB! Journalnotater er ikke at opfatte som dokumenter, men som mindre tekster, og indholdet af disse kan læses direkte i SAPA.

10) Kan man oprette manueller sager i SAPA?

Nej, SAPA viser kun sager, der kommer fra andre systemer. Hvis du har brug for at kunne se en manuel sag i SAPA, kan du oprette sagen i dit ESDH og på den måde få vist sagen i SAPA.

11) Synkroniseres de passive sager også over til SAPA fra KMD Sag, eller er det kun de aktive?

Det er både de aktive og de passive sager, der synkroniseres – sager med status ”Ikke tilgængelig” i KMD Sag bliver ikke synkroniseret.

12) Hvornår vises de manuelle sager, der er flyttet over i et ESDH-system, i SAPA?

Manuelle sager, I opretter i et ESDH-system, vises i SAPA, når I har snitfladen til indekserne.

13) Hvor trækker SAPA data vedr. personer og virksomheder fra?

SAPA viser data vedr. virksomheder fra CVR-service på www.virk.dk og vedr. personer fra CPR-service via Serviceplatformen

14) Findes der nogen dokumentation eller beskrivelse af "hop"-funktionen i SAPA ud over den, der forefindes i KLIK, fx hvordan den brugervendte funktionalitet ser ud?

Dialogintegration er det officielle navn for den integrationsform, som ”hop”-funktionen bygger på.

Set fra brugerens synspunkt er funktionaliten ret simpel: Hvis der vises en blå pil ved siden af SAPA Overbliks visning af en sag eller et dokument, så kan man ved at klikke på pilen hoppe direkte til visning af sagen eller dokumentet i det pågældende fagsystem. Dette forudsætter naturligvis, at brugeren har de fornødne rettigheder til det pågældende fagsystem. Hvis systemet benytter STS Adgangsstyring, vil brugeren få Single Sign On til systemet.

Når nye systemer tilsluttes den fælleskommunale infrastruktur, registreres deres ”base-URL”-adresse, og - hvis systemet i øvrigt er forberedt på det - kan SAPA sikre, at links til sager og dokumenter fra det pågældende system peger på en sammensat URL, der er en kombination af systemets ”base-URL” samt en reference til pågældende sag eller dokument.

Normalt fungerer dialogintegration kun imellem websystemer, men da KMD Sag ikke er et websystem, er der for KMD Sag lavet en særlig løsning, som kræver at der installeres et program på pc’en. Af samme grund vil hop til KMD Sag ikke fungere på en mobil/tablet.

Det er også muligt at hoppe den anden vej, fra fagsystemet ind i SAPA, men andre systemer har så vidt vides ikke implementeret dette endnu.

15) I SAPA er det muligt at få vist ydelser på en borger, disse ydelser er af økonomisk art, men når vi snakker det sociale område, så er en ydelse ikke noget med økonomi, men typisk noget med fysisk hjælp, tiltag og aktiviteter (eks. sårpleje, hjemmehjælp osv.). Hvordan og hvor har I tænkt, at det skal præsenteres i SAPA? Skal fanen ydelser deles op til præsentation af de forskellige slags ydelser eller?

KOMBIT driver pt. et tilslutningsforløb for leverandører på social-, sundheds- og omsorgsområdet. Det forventes, at de både leverer ind til Sags- og dokumentindekset og Ydelsesindekset – hvor de i Ydelsesindekset skal levere data om bevilling af fysiske og ressourcemæssige ydelser. Bevillingerne viser på højt niveau, hvilken ydelse der er bevilget og i hvilken periode den udføres.
I forhold til hvordan ikke-økonomiske ydelser kan blive vist i SAPA, så har vi ikke endeligt taget stilling til det. Vi har drøftet nogle udkast men ultimativt er det forretningsbehovet hos kommunerne, der skal være med til at afgøre omfanget af eventuelle videreudviklingstiltag, så vi sikrer maksimal kommunalt udbytte af vores udviklingskroner. Vi har også et ønske om mere kommunal involvering i designprocessen, så det vil i høj grad afhænge af kommunale input.

16) Hvilke distrikter findes i SAPA?

Følgende statslige distrikter vises i SAPA:
- kirkedistrikt
- postdistrikt
- sogndistrikt
- valgdistrikt
Af kommunale distrikter vises kun skoledistrikt. Følgende kommunale distriker er udgået: Befolkningsdistrikter, socialdistrikter, byfornyelsesdistrikter, evakueringsdistrikter, varmedistrikter og diverse distrikter

17) Kan man fritage adresser fra advisering?

Man kan godt friholde en adresse fra advisering, når adressen hører til under de numre som har høje vejkoder fx folkeregister 1. 
Det kræver at man skriver adressen, det er ikke nok at kende vejkoden. Hvis man har en vejkode som hedder 9901 som er lig med folkeregister 1, så er det folkeregister 1 man skal angive i friholdelsen. Der skal også angives postnummer, by o.s.v (hvis dette er en del af adressen)

18) Vi bruger CPR Web og anvender oplysninger om betalerkommune, som findes der. Ved I noget om betalerkommune i SAPA?

Vi har ikke mulighed for at vise kommunale forhold/mellemkommunale refusioner i SAPA i dag. Men det ligger som ændringsønske, så vi arbejder for at finde en løsning

19) Hvor publicerer I info om kommende releases og driftsinfo?

Det er Netcompany der udsender mail, når der er en ny release.
De sender til SAPA-supportberettigede brugere og dem som har bedt Netcompany om at komme på listen om nyhedsmail. Brugere af SAPA kan også finde driftsinformation i SAPA's brugermenu.

20) Hvor tit synkroniserer SAPA til CPR registret?

CPR replikerer på Serviceplatformen som opdateres én gang i døgnet. Oplysningen kan dermed højst være 24 timer gammel.

21) Er der instruktionsvideoer i SAPA Overblik?

Der er små videoklip her: https://www.kombit.dk/indhold/sapa-demoer

 

Kontakt

Produktchef, SAPA
2221 4980